2.mi og 2.tl var mandag den 22. november til tirsdag den 23. november på ekskursion til Aalborg. Formålet med turen var, at eleverne skulle se på forskellige former for vedvarende energi teoretisk og praktisk, og sætte dem i perspektiv til Morsø kommunes energiplan. I den forbindelse var klasserne ude at besøge Morsø bioenergi, som er et biogasanlæg. Besøget bød først og fremmest på en rundvisning af medarbejder Kurt C, hvor han undervejs forklarede, hvordan alle de forskellige maskiner og apparater fungerede.
Morsø Bioenergi er et anlæg som håndterer gylle fra 72 landmænd, som samtidigt finansierer den daglige drift. For hvert dyr, som landmanden ønsker at deponere gylle fra skal der betales 1.100 kr., samlet set har landmændene stået for 7 millioner kr. ud af de ca. 71 millioner kr. hele anlægget har kostet. Energistyrelsen har bidraget med 6 millioner kr. Morsø biogasanlæg er det første landmandsejede fællesanlæg, og muligheden er der for, at det kan blive en model for anlæg i fremtiden.
Hele ideen bag biogasanlægget er, at omdanne gyllen til gas. I den proces fjernes alle de giftige gasser først fra gyllen så man ender med ”rent lort” og det sælges til planteavlere. Den flydende del som er tilbage sendes tilbage til landmændene og det bruger de som gødning. Den flydende masse som landmændene får tilbage, er faktisk mere effektiv som gødning end den oprindelige gylle var.
Selvom det var koldt og der lugtede, fik vi forståelse for at biogasanlæg er vejen frem for Mors. Geotermi derimod, er en dyrere, mere uholdbar og en dårligere løsning for Mors, både nu såvel som i fremtiden.
Dette indlæg er skrevet af Camilla Dølrath Randrup, Sanne Nørbjerg, Joan Hald og Ellen Øvig Jørgensen fra 2.mi på Morsø Gymnasium.
Billedet taler for sig selv, og er pretty much essensen af hele turen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar