Energiforløb

Morsø Kommune har planer om at blive en grøn kommune blandt andet ved at sætte seks møller op i Sønder herreds plantage. De ville i alt være i stand til at levere el til ca. 14.400 husstande og derved dække forbruget af kommunens husstande 1,4 gang. Det blev dog aflyst/sat på standby af Skov og naturstyrelsen. Morsø kommune valgte også at satse på et Biogasanlæg, det største i Danmark. 72 af Morsøs landmænd sender deres gylle til Morses Biogasanlæg, det svarer til en tredjedel af den gylle der bliver produceret på mors. For hvert dyr, som landmanden ønsker at deponere gylle fra, skal der betales 1.100 kr. Det vil sige at landmændene har stået for 7 millioner kr. ud af de ca. 71 millioner kr. som anlægget har kostet. Anlægget om danner så den gylle til strøm og fjernvarme, 325 ejendomme bliver derved forsynet med miljøvenligt energi. Der er blandt andet tale om at udvide Morsø biogasanlæg, men det er ikke muligt før de kan få flere landmænd til at sende deres gylle. Biogas er helt klart en af de ting som vi skal fokusere på her i kommunen og jeg syntes at flere skulle støtte op om det.

Herunder kan vi se et billede fra Morsø Bioenergianlæg.

Vi blev rundvist af Kurt C. som forklarede hvordan de forskellige maskiner virkede og han var nok den eneste der ikke lagde mærke til den utrolig stærke lugt der var. På billedet kan vi se en hal som er fyldt med det affaldsstof der bliver tilbage efter at det brugbare i gyllen er blevet omdannet til gas.

Produktet der bliver tilbage er en slags afføring hvoraf noget bliver givet tilbage til landmændene og det andet bliver solgt til planteavlere.

Dette billede viser computeren hvorfra anlægget styres.

Vi mener at det er meget bedre for Mors at satse på biogasanlægget frem for Geometri, da det er alt for dyrt at få stablet på benene og vil tage meget lang tid at indtjene igen.

Skrevet af Carsten og Martin M. fra Morsø gymnasium

Morsø Bioenergi

2.mi og 2.tl var mandag den 22. november til tirsdag den 23. november på ekskursion til Aalborg. Formålet med turen var, at eleverne skulle se på forskellige former for vedvarende energi teoretisk og praktisk, og sætte dem i perspektiv til Morsø kommunes energiplan. I den forbindelse var klasserne ude at besøge Morsø bioenergi, som er et biogasanlæg. Besøget bød først og fremmest på en rundvisning af medarbejder Kurt C, hvor han undervejs forklarede, hvordan alle de forskellige maskiner og apparater fungerede.

Morsø Bioenergi er et anlæg som håndterer gylle fra 72 landmænd, som samtidigt finansierer den daglige drift. For hvert dyr, som landmanden ønsker at deponere gylle fra skal der betales 1.100 kr., samlet set har landmændene stået for 7 millioner kr. ud af de ca. 71 millioner kr. hele anlægget har kostet. Energistyrelsen har bidraget med 6 millioner kr. Morsø biogasanlæg er det første landmandsejede fællesanlæg, og muligheden er der for, at det kan blive en model for anlæg i fremtiden.

Hele ideen bag biogasanlægget er, at omdanne gyllen til gas. I den proces fjernes alle de giftige gasser først fra gyllen så man ender med ”rent lort” og det sælges til planteavlere. Den flydende del som er tilbage sendes tilbage til landmændene og det bruger de som gødning. Den flydende masse som landmændene får tilbage, er faktisk mere effektiv som gødning end den oprindelige gylle var.

Selvom det var koldt og der lugtede, fik vi forståelse for at biogasanlæg er vejen frem for Mors. Geotermi derimod, er en dyrere, mere uholdbar og en dårligere løsning for Mors, både nu såvel som i fremtiden.

Dette indlæg er skrevet af Camilla Dølrath Randrup, Sanne Nørbjerg, Joan Hald og Ellen Øvig Jørgensen fra 2.mi på Morsø Gymnasium.

Billedet taler for sig selv, og er pretty much essensen af hele turen.

Thisted kraftvarmeværk

Ved ankomsten til Thisted kraftvarmeværk, blev vi budt indenfor af Henning Sørensen og fik kaffe og kage, kort tid efter skulle vi se en film der handlede om værkets bedrifter. Filmen i sig selv besvarede stort set på alle spørgsmål man nu måtte have.

Thisted har udnyttet afbrænding af affald og brugt det til energi siden 1978, i 1991 blev kraftvarme værket bygget og siden har den produceret el og varme. Værket får affald fra Mors, en del af Jammerbugten og Thisted, tilsammen ejer de 3 kommuner 50 % af værket som også kalder sig selv for Thyra, den anden halvdel ejer Thisted varmeforsyning.

Kraftværket får det der svarer til 52.000 ton affald om året fra firmaer og private husstande, den samme mængde afbrænding svarer ligeledes til 100.000 MWh, en almindelig husstand bruger årligt 1500 KWh pr. person, hvilket er ca. 1/8 del af én MWh.

Produktionen foregår ved, at en skraldebil kommer ind og læsser affald af i en stor beholder, her bliver affaldet hævet op fra beholderen igen af en grab og fyres ned igennem en ovntragt og ind i selve ovnen, her bliver affaldet kørt videre af et ristesystem som tilfører ild til affaldet, så det kan blive ved med, at brænde ved 1100 grader.

Efter affaldet er brændt, er der kun slag tilbage som rest, som bl.a. består af metal rester der er genanvendelige. Når ovnen forbrænder affald afgiver den en masse varme gasser, de bruges til opvarmning af vand så det bliver til damp. Dampen ledes til en turbine som producer strøm, efter dampen har leveret energi til strøm, bruges den i bagefter til fjernvarmevand, så husstande i Thisted og omegn kan få varme. Røgen som har været brugt kan dog ikke ledes direkte ud i luften, derfor renser man det også på stedet. Man leder røgen igennem 3 tanke der renser den effektivt så man ikke forurener. Efter røgen er blevet renset er der aske rester som fyldes i poser. Røgen er så ren, at skorstenen som nu har været brug i 17 år, stadig er helt hvid.

Filmen som vi så kan ses her

Skrevet af Carsten Lynggaard & Martin Meyer.